tirsdag den 31. maj 2016


Kære scrappere,


Efter mange overvejelser og snakke,
 er vi kommet frem til den beslutning,
 om at lukke scrap'n'dream ned.

Vi har elsket at lave denne messe, 
men nu er tiden desværre ikke mere.


Vi takker mange gange for jeres støtte 
og deltagelse på vores messer gennem de sidste 8 år 
og vi glæder os til at se jer alle,
 ude i den fantastiske danske scrap verden.


Team scrap'n'dream

tirsdag den 9. februar 2016

Det skal ikke være nogen hemmelighed 
at der ligger et kæmpe arbejde bag enhver messe 
– om det er scrap’n’dream, Convention eller scrap-a-mania.
Der er mange tråde, der skal holdes styr på og det kræver enorm mange timer, med at følge op på tilmeldinger/afbud, samt oprettelse/vedligeholdelse af en evt. venteliste, registrere betalinger, invitere forhandlere, lave reklame for messen, udarbejde skitser og printe skitser + andre informationer til de tilmeldte scrappere. Dette foregår alt sammen inden selve messen.
Når messen oprinder, skal der stilles op, afmærke standpladser, lave bordplan, pakke materiale til scrapperne, tjekke scrappere ind til messen, anvise pladser etc.
Det er IKKE et job, der kaster store summer af sig – tværtimod! 
Belønningen for dette slid er når scrapperne har haft en fantastisk dag.

Desværre lykkedes det os ikke i lørdags og mange faktorer spillede ind.

Der er mange grunde til at vi forsøgte os med nye lokaler
Vi fik sværere og sværere ved at få det til at løbe rundt på hotellet og da vi fik muligheden for at afholde messen på Sengeløse kro, slog vi til, for alternativet havde været et ”farvel”, ikke et ”på gensyn” for scrap’n’dream.

Vi var på Sengeløse kro mange gange for at måle op, snakke med personalet og indbydes afstemme meninger og holdninger til lokaleskiftet.
Vi troede, at vi havde fundet en god måde at stille bordene og skabe en hyggelig atmosfære i lokalet.
På dagen blev det hurtigt klart for os, at vi havde fejlet og måtte meget hurtig finde en løsning på pladsmanglen.
Der skal lyde et stor TAK til de scrappere, som hjalp til med at finde en tålelig løsning på problemet.

Dertil kom lyset i lokalet
Flere scrappere klagede over det manglende lys i lokalet. Her kom vi som arrangører til kort, men kroens personale fandt dog en løsning på dette ved at stille ekstra lamper på de særlige hårdramte borde.

Efter oprydningen, satte vi os ned og gennemgik de indleverede evalueringsskemaerne, 
og hurtigt blev der kaldt til ”krisemøde” blandt os arrangører og vores hjælpere.
Lokalerne blev endnu en gang målt, borde blev flyttet rundt et utal af gange, ideer blev vendt og drejet.

I samråd med kroen arbejder vi nu på at få større borde med mere lys.
Dertil kommer at vi fremadrettet kun udbyder 80 pladser, som fordeles ved 3 lange borde ned igennem lokalet, som vi kender det fra hotellet.

Til de sidste messer vi har afholdt, har vi hørt en del omkring præmier til lotteriet. 
Desværre er det en ting, som vi ikke har indflydelse på.
Dette er ene og alene sponsorerne, som bestemmer hvad de vil give af bidrag til lotteriet.

Samtidig vil vi gerne sige tak for alle præmierne til:
Wycinanka
Picturing the World
Life of Scrap
3L
CHA messen
Jeans Scrap Stue

Og lad os være ærlige:
Mange har givet udtryk for at de ville betale mere for billet, men hvor meget mere er det?
Vores gæt og erfaringer viser, at vi lå lige på grænsen da billetprisen hed 349/199kr.
Men hånden på hjertet: Alle vil jo hellere bruge deres penge hos forhandlerne,
 end på siddepladsen på messen.

Slutteligt vil vi gerne sige tak til Sengeløse Kro for en super service 
og deres hjælp for at vores messe skulle lykkedes bare nogenlunde.
Med håb om I scrappere ikke har helt har mistet lyst til at komme på scrap’n’dream, 
arbejder vi på at gøre næste messe væsentlig bedre.


I skal dog ikke snydes for billeder fra dagen.








Der ventes og checkes ind...




De 2 søde piger, viser vej til scrappernes pladser



Der bydes velkommen


Der er kreativitet i hele lokalet


Tid til super lækker frokost



I den hyggelige kælder, var der 2 demoer.
Først var det Mille der viste Mixed Media




Bagefter viste Maria og Annette hvordan man kan bruge Gelatos
på mange forskellige måder





Så var den lækre aftens buffet klar




Vinderen af Picturing the Worlds konkurrence: JANNI









Vinderen af Layout konkurrencen: KNIRKE








Vinderen af Kort konkurrencen: KATRINE




Vi håber at se mange af Jer igen

Lørdag den 3. september 2016

Tilmeldingen starter den 12. juni klokken 10.00.

torsdag den 28. januar 2016


Hvis du evt. skal med bus 
fra Høje Taastrup Station til Sengeløse Kro, 
kan du se rejsen her:


onsdag den 27. januar 2016


Her er lidt info om de demoer, 
vi kommer til at lave på messen:

Chameleon Pens ca. kl. 10.30-11.30
IndigoBlu Mega Flakes ca. kl. 14.00-15.00
PanPastel ca. kl 16.00-17.00



Susanne
Life of Scrap


Vi sælger til hinanden bordet
Der vil være et LILLE "vi sælger til hinanden bordet",
hvor du har mulighed for at sælge eller bytte
nogle af dine gamle/nye scrapting m.m. som du ikke bruger.
Husk at sætte NAVN og evt. mobilnummer på dine ting.


Du har igen mulighed for at aflevere kort til

til scrap'n'dream den 6. februar 2016,
hvor Charlie og Fifty vil være der sammen med Deres indsamlings-kasse.

lørdag den 23. januar 2016


Der er stadig 7 ledige pladser...!
Sidste dag for tilmelding er den 25. januar 2016.
Tilmelding KUN pr. mail: scrapndream@gmail.com
HUSK at skrive NAVN på alle du tilmelder, samt hvis i ønsker madbillet, hvilken frokost i ønsker.